
Stærk og resultatskabende 4-timers online-workshop d. 23/2 kl. 13-17.
Denne workshop er især til dig, der føler at et eller flere livsområder er utilfredsstillende, uden at du synes, at du rigtig kan gøre noget ved det.
Enten forsøger du at gøre mere af det samme, som du plejer at gøre - dvs. arbejder hårdere, knokler med det, i håbet om, at hvis du bare lægger energi nok i det, så vil det ændre sig. Eller også gør du ingenting, fordi du simpelthen ikke ved, hvad du kan gøre anderledes, eller hvordan du skal komme i gang.
Her får du en direkte og knivskarp opskrift på at gå fra stagnation til succesfulde valg.
Er du ny i arbejdet med dig selv, er denne workshop en positiv, stabil, øjenåbnende og resultatskabende indgang, som langt de fleste vil finde meget anvendelig.
Workshoppen vil også være meget brugbar for dig, der er erfaren i det indre arbejde, men alligevel oplever stagnation og manglende fremdrift, på et eller flere livsområder.


Der er vigtige nuancer af dine ønsker og valg, som du måske slet ikke er klar over..
.. og alene dét at klarlægge dem, vil i sig selv være meget øjenåbnende for de fleste.
For én ting er, at der er noget vi føler, at vi mangler - noget helt andet er, hvorfor mangler vi det? Hvorfor er det ikke allerede en helt naturlig del af vores liv?
Der er ting, der er lette for os, og ting, der er svære. Men dét, der er svært for dig, kan være legende let for andre. Det betyder, at vi skal ind og have fundet ud af, hvorfor det er svært for dig.
Det kan vi nemlig - heldigvis - ændre på.